Fur Bryghus

Øl fra limfjorden

Fur Bryghus producerer i alt seks typer øl. Fire af dem – Fur Ale, Fur Hvede, Fur Porter og Fur Julebryg – er overgærede, mens Fur Bock og Fur Lager er undergærede.

De seks øltyper er meget forskellige i karakter og smag, og brygmester Flemming Asmussen arbejder konstant med at frembringe nye nuancer i smagsbilledet for enkelt af dem. Da Fur Bryghus ikke har intentioner om at vokse sig større, end det er nu, har brygmesteren den tid, der skal til for rigtigt at kræse om øllene og udvikle deres kvaliteter.

 

Det rene vand

Brygmester Flemming Asmussen går i sin ølproduktion efter, at hver enkelt af de seks typer øl på menuen i Fur Bryghus skal være en særlig smagsoplevelse. I dette arbejde har han fået en gave i det enestående Furvand, som pumpes op fra øens undergrund.

Vandet fra Fur har været igennem en 55 – 70 år lang, naturlig filtreringsproces ned gennem et 50 meter dybt lag af kiselalger og vulkansk aske, der tilsammen danner det molér, som øens undergrund er så rig på. Dette rene, klare vand er “ingredient x” i ølproduktionen hos Fur Bryghus, og hemmeligheden bag det fremragende øl. Det er ikke til at sige nøjagtigt, hvad dette vand præcist gør ved smagen eller strukturen, men som brygmesteren formulerer det: “Prøv at bruge nøjagtigt de samme opskrifter med andet vand, og det smager ikke længere som Furøl”.

Skriv til os

33110160